Nyt 27. oktober / Selvforsvar workshop

Forsvar dig selv! Forsvar dit hood! Vil du lære at værdsætte din egen power og forsvare dig selv? Selvforsvarstræner Xiri Noir tilbyder gratis feministisk selvforsvar workshops for kvinder i Sydhavnen.

Selvforsvar-workshop
for womxn og grrrrrrls i Sydhavn!

Tilmeld / Sign Up

I november måned vil aktivist, koreograf og selvforsvarstræner Xiri Tara Noir tilbyde gratis feministisk selvforsvar-workshops, åbne for alle kvinder + 16år i Sydhavnen, der vil lære at værdsætte sin egen power og forsvare sig selv.

Gennem kreative øvelser, feministisk selvforsvar og self care teknikker vil vi sammen udvikle nye værktøjer til, hvordan vi kan forsvare os selv og vores hood!

Feministisk selvforsvar bygger på, at alle har muligheden for at forsvare sig selv uanset alder, størrelse etc. Vi vil arbejde med verbalt selvforsvar og forebyggelse af vold samt fysiske selvforsvarsteknikker. Der er ingen armbøjninger eller sved på panden, til gengæld vil vi arbejde med at skabe vores egne strategier for self care, og hvordan vi sætter og opretholder vores egne grænser.

Du kan følge alle klasser eller komme til en enkelt workshop! Ingen tidligere erfaring er påkrævet. Bare kom som du er, iklædt tøj du kan bevæge dig lidt i.

Vi overholder selvfølgelig Sundhedsstyrelsens seneste retningslinjer for afstand og hygiejne i forhold til Covid 19, og undervisningen vil blive tilrettelagt efter de deltagendes individuelle behov og ønsker for yderligere sikkerhed.

Mere info her