NYT 18. november / Kom og dans med Cornelia Scheuer og Esther Haugegaard 21. nov.

Cornelia Scheuer, en af projektets internationale kunstnere har sammen med den danske danser Esther Haugegaard skabt koreografi sammen med og udfra børns ønsker på Strandparkskolen. Kom og dans med.

Den østrigske performer Cornelia Scheuer og danske danser Esther Haugegaard har under Summende Sydhavn holdt en online workshop for børn fra Strandparkskolen i Sydhavn.

De har sammen med børnene undersøgt forskellige måder at udtrykke deres ønsker og drømme på gennem bevægelse, gestus og dans og det er blevet til en lille koreografi.

Dansen deler Cornelia og Esther med publikum 21. november, hvor alle kan prøve at danse med i pavillonen 11:30,  12:30. 14:00. 15:30

Cornelia Scheuer er kørestolsbruger og har stor erfaring med at undervise og møde børn og unge med en bred variation af fysisk og psykisk formåen. Hun skaber inkluderende møder gennem bevægelse, hvor alle kan deltage, og hver enkelte stemme og krop er i centrum.

Sammen med Cornelia, som taler tysk og engelsk, underviser Esther Haugegaard, som er en erfaren dansk danser og formidler. Esther bor i Sydhavnen og møder en masse børn og unge til dans i Børnekulturstedet Karens Minde, og hun underviser desuden i forskellige projekter, hvor hun kommer ud i skoler i hele landet.

IMG_1813