Af hensyn til COVID-19 restriktioner er der kun få pladser på workshoppen, så hvis du vil være sikker på at få en plads så tilmeld dig på forhånd – eller ta’ chancen og duk op. Vi passer på hinanden!
I november måned vil aktivist, koreograf og selvforsvarstræner Xiri Noir sætte fokus på kreativ modstand og selvforsvar set fra kvindernes+* perspektiv.
I den forbindelse tilbyder xiri gratis feministisk selvforsvars workshops, åbne for alle kvinder+* i Sydhavnen, der vil arbejde med at værdsætte sin egen power og forsvare sig selv.
Gennem kreative øvelser, feministisk selvforsvar og self care teknikker vil vi sammen udvikle nye værktøjer til, hvordan vi kan forsvare os selv og vores hood!
Feministisk selvforsvar bygger på, at alle har muligheden for at forsvare sig selv uanset alder, størrelse etc. Vi vil arbejde med verbalt selvforsvar og forebyggelse af vold samt fysiske selvforsvarsteknikker. Der er ingen armbøjninger eller sved på panden, til gengæld vil vi arbejde med at skabe vores egne strategier for self care, og hvordan vi sætter og opretholder vores egne grænser.
Du kan følge alle klasser eller komme til en enkelt workshop! Ingen tidligere erfaring er påkrævet. Bare kom som du er, iklædt tøj du kan bevæge dig lidt i.
Vi overholder selvfølgelig Sundhedsstyrelsens seneste retningslinjer for afstand og hygiejne i forhold til Covid 19, og undervisningen vil blive tilrettelagt efter de deltagendes individuelle behov og ønsker for yderligere sikkerhed.
I tilfælde af karantæne eller forsamlingsforbud vil workshoppen blive tilbudt online over zoom.
Kunstneren bag workshoppen
Xiri Noir er dansk performancekunstner, samfundsaktivist, koreograf og selvforsvarstræner. Xiri har arbejdet i forskellige samarbejder med kvinder på kanten af samfundet. Med brugen af dans, selvforsvar og radikal selvkærlighed som et af de vigtigste redskaber, hun har blandt andet som træner af feministisk selvforsvar arbejdet med ‘kvinder uden dokumenter’.
Xiri inviterer her de lokale kvinder i Sydhavnen til en åben udforskning af, hvad det vil sige at kæmpe for sig selv og sit kvarter som kvinde i Sydhavnen.
Hvor og hvornår
3.-4. november kl. 16.30 – 18.00/
Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2.sal (i lokalet “Loftet”), 2450 København
9.-11. november kl. 19.00-20.30/
Beboerlokale på Sluseholmen, Thad Jones Vej 2, st. tv., 2450 København
Tilmeld dig
Hvis du er tilmeldt og har behov for at aflyse, vil vi blive meget glade for, at du sender en mail til xiritaranoir@gmail.com – skriv venligst “Aflysning+Forsvar” i emnefeltet.
Tilmelding er nødvendig af hensyn til COVID-19 restriktioner. Vi passer på hinanden!
Først-til-mølle princippet – så tilmeld dig i god tid!
Du er først sikret en plads, når du har fået en bekræftelsesmail retur. Vi sender svar alle hverdage, så hvis du skriver i weekenden, kan der gå et par dage, før du modtager en bekræftelse.
Hvis I er mere end én deltager, skal I alle udfylde denne formular.
Hvis du har behov for at aflyse, kan du sende en mail til xiritaranoir@gmail.com – skriv venligst “Aflysning+Forsvar” i emnefeltet.
(EN) Summary
Defend Yourself! Defend Your Hood! Self-defence for womxn and grrrrrrls in Sydhavn!
Activist, choreographer and self defence trainer Xiri Noir will offer free feminist self defence workshops open for all womxn in Sydhavn.
Feminist self-defence is for all womxn and grrrls (+16 years) who wanna learn to value their own power and defend themselves. Through creative exercises, feminist self-defence and self-care techniques, we will together develop new tools, for how to defend ourselves and our hood!
You can follow all the classes or join one class. No previous experience is required
OBS! Due to Covid19 you need to sing-up to participate.